Hr. Ferdinand

22.11.63 (e-bog)
VN:F [1.9.22_1171]
4.2/5.0 (40 boganmeldelser)
[eshop_addtocart] [eshop_show_product]

”En af årets ti bedste bøger.” – New York Times

★★★★★★ – Berlingske,
»22.11.63« er en stor roman. Ikke kun på grund af dens omfang, men også og ikke mindst på grund af dens indhold. Et filosofisk værk fortalt med ynde og lethed, humor og nerve, og et imponerende tidsportræt af USA og omegn i årene 1958-63, i dag og i fortidens forbyttede fremtid.

”En af årets mest betydningsfulde bøger.” – The Washington Post

En roman for alle dem, der ikke aner, at de er Stephen King-fan!

Den 22. november 1963 lød tre skud i Dallas, John F. Kennedy døde, og verden var forandret for altid.
Men hvad nu hvis man kan ændre historiens gang? Skal man så gøre det? Det spørgsmål må 35-årige Jake Epping stille sig selv, den dag hans gamle ven Al viser ham en tidstunnel skjult i den lokale diner.
Jake er en helt almindelig mand; high school-lærer, fraskilt og sympatisk – og ikke mindst skeptisk over for tidstunneller. Men Al har forberedt sig godt og overtaler Jake til at tage turen tilbage til 1958, bo der i fem år og gøre et forsøg på at forhindre mordet på Kennedy.

Jake lægger en verden med mobiltelefoner og internet bag sig og træder ind i en verden med dollargrin, JFK i fuld vigør – og musik det er lettere at danse til.

Men Jake er ikke på forlystelsestur, han er en mand med en mission; det er egentlig meningen, at han skal koncentrere sig om den problematiske enspænder Lee Harvey Oswalds færden, det er meningen han skal forhindre et mord. Til gengæld er det ikke meningen, at han skal forelske sig i den smukke bibliotekar Sadie Dunhill.
Jake kommer til at finde sig rigtig godt tilrette i fortiden, og samtidig mærker han tydeligt, at fortiden modsætter sig at blive ændret; den kæmper imod.

22.11.63 er en imponerende bedrift; veloplagt og tankevækkende. King formår at lege med tiden på troværdig vis, han formår at skabe en tidslomme, hvor ikke kun Jake ønsker at blive, men også læseren; man bliver ganske enkelt opslugt.

_____________________________
ANMELDELSER:

»22.11.63« er en stor roman. Ikke kun på grund af dens omfang, men også og ikke mindst på grund af dens indhold. Et filosofisk værk fortalt med ynde og lethed, humor og nerve, og et imponerende tidsportræt af USA og omegn i årene 1958-63, i dag og i fortidens forbyttede fremtid.
– Berlingske, ★★★★★★

“… i selskab med King flyver tiden.”
JyllandsPosten 4/6 stjerner

“Jeg var tryllebundet på hver eneste side…”
Andrup’s bookshelf, 5/5 stjerner

“Et mesterværk, der fortjener en endnu bredere læserkreds, end King i forvejen har.”
Lektørudtaleslse DBC

“”Gysermesteren Stephen King har skrevet et brag af en roman.”
– EkstraBladet  ★★★★★

_______________________________

Omslag i høj opløsning.

______________________________

22.11.63 (e-bog), 4.2 out of 5 based on 40 ratings


Stephen King Med over 350 millioner bøger solgt verden over, er Stephen King en forfatter det er nærmest umuligt at overse! Den ultraproduktive herre har i løbet af sit 66-årige liv udgivet over 50 romaner såvel som en række samlede fortællinger og ikke-fiktion. Hans bøger er oversat til 38 sprog og mange af dem er blevet udødeliggjort […]

Andre bøger af Stephen King

KOMMENTARER

Mikael Strøm Eriksen
02/01/2014
Fik 22.11.63 i julegave, begyndte at læse de 863 sider et par dage efter, og har nu været opslugt af dette mesterværk af en roman en hel uge. Stephen King gør det let at købe bogens præmis - at hovedpersonen kan rejse i tid - og jeg fulgte hellere end gerne med til Amerika anno 1958-1962. Jeg blev ganske enkelt opslugt af den store forskel, der er på i dag og dens tid noget mere enkle verden, men trods en uforklarelig længsel efter en måske mindre digitaliseret tid, lod King mig ikke henføre i nostalgiske og romantiske forestillinger om, at alt virkelig VAR bedre dengang. For det var det bestemt ikke. Og den geniale måde, King lader tidsparadokset nå sit klimaks i slutningen af bogen, efterlader mig med en glæde over, at vi alle trods alt kun kan leve i én tid - nemlig den, vi nu engang er født til at leve i. Og så læse gode bøger om andre tider. Gerne lige så gode bøger som 22.11.63. Hvis de da findes ... Mikael Eriksen, 3/1 2014
Per W. Nielsen
20/01/2014
På en og samme gang en historisk spændings- og tempomættet monsterroman, som berøver læseren tid og rumfornemmelse, jo længere ind i bogen man kommer. Og man er ikke et sekund i tvivl om at rejser i tid og rum er mulige. Men lad hellere være med at forsøge... Når slutningen er læst, sidder man tilbage med en følelse af at være køresyg, rundtosset eller retningsforvirret. Det er den bedste Stephen King-roman nogensinde!
Per Hjort Larsen
28/01/2014
King når han er bedst.....kan kun sige en ting .......LÆS DEN !
carsten brinch morgenstern
18/02/2014
Jeg vil ikke sidde her og gentage de øvriges kommentarer, men blot konstatere, at dette er en på alle måder storslået, forrygende, helt igennem fantastisk roman, der fik tårer frem i mine øjne flere gange. Ja, Stephen King, når han er aller aller bedst. Køb den. Det er kuldegysende godt skrevet . Jeg ville have givet den alle stjerner, men kom til at klikke på sølle 4, og kan tilsyneladende ikke rette dette?
Glenn Jepsen
17/03/2014
Intet mindre end genialt
Marc Elsborg
17/05/2014
Fantastisk!
Henrik Sørud
25/07/2014
ØV! Jeg er nu færdig med sommerens bog og som gode venner i ens hus igennem længere tid savner jeg George,Jake, Sadie og den dér fantastiske fornemmelse af at være i godt litterært selskab. Har desværre aldrig været i USA, men selv for en årg. 64 som jeg ,får Mr.King beskrevet USA anno igår på en fantastisk måde med paralleler til en verden vi kender af i dag. OG lad det være sagt;jeg kan godt have det lidt svært ved tidsrejser ! Den hurdle/kamel får King mig let til at spise,overkomme, for hvor er der meget godt i vente, hvis man nu leger lidt med :) God fornøjelse til alle jer, der måtte overgive jer og begive jer ud i denne murstensroman, der her i sommervarmen gerne måtte være 800 sider længere for så havde været her endu...Sadie,Jake,Duke,Geroge og alle de andre.
Hans From Østergaard
23/04/2015
For en, som stort set har læst alle mr. Kings bøger, var det at læse 22.11.63 en stor positiv oplevelse. Jeg tror at det er første gang, at jeg har fældet en tåre, flere gange, under læsning af en af mr. Kings bøger. Kan på det kraftigste anbefales som sommerens roman *****.

SKRIV EN KOMMENTAR

* - indikerer nødvendig

Kommentar








*

Tilbage
INDKØBSKURV
Din indkøbskurv er tom
Rating
    No results.