Hr. Ferdinand

At slå æg i stykker
VN:F [1.9.22_1171]
4.0/5.0 (1 boganmeldelser)
Fremragende, betagende og tankevækkende roman for alle der holder af god litteratur.
At slå æg i stykker tager læseren på en rejse til hjertet af en usædvanlig mand, og til de mørkeste hjørner af det 20. århundrede.

Læseren føres ad parisiske boulevarder, gennem ghettoer i det krigshærgede Polen, via USA’s midtvest og Berlin-muren i en søgen, der er både rørende, kringlet, humoristisk og til tider hjerteskærende.

At slå æg i stykker  er historien om Feliks Zhukovski; en 61-årig venstreorienteret polak bosat i Paris. Et levn fra en anden tid. En mand med fasttømrede overbevisninger. Feliks har viet sit liv til kommunismen, efter at han som barn, under Anden Verdenskrig, blev skilt fra sin familie. Hans livsværk er en rejseguide, en slags Turen går til, til landene på den østlige side af jerntæppet.

Uheldigvis for Feliks er året nu 1991, og Europa er ved at tilpasse sig Sovjetunionens sammenbrud og jerntæppets fald, og Feliks’ sikre holdepunkter smuldrer tillige med fundamentet for hans ellers urokkelige overbevisinger. Feliks’ liv er slået ud af kurs, og det går op for ham, at han må gøre noget drastisk for at få greb om det igen. Og det gør han.

At slå æg i stykker udfolder en fortælling om familie-relationer, krig, politik, kærlighed og menneskets søgen efter sig selv. Powell skriver med en elegance og overbevisning, som får læseren til frydefuldt at flyde med.

Dette er Powells debutroman. Han er født i London i 1949 og uddannet fra Cambridge. Han har været beskæftiget i reklamebranchen og har tillige været politisk aktiv.


“Til tider fortæller han morsomt, andre gange er det trist, men hele vejen igennem er det velfortalt. ”At slå æg i stykker” bestemt værd at bruge et par timer i selskab med.”
– Litteratursiden.dk

“Powell har skabt et værk, der indfanger den lille historie i den store, og tegner et levende portræt af et individs måde at handle på i lyset af omfattende samfundspolitiske spørgsmål.”
 – Weekendavisen

At slå æg i stykker, 4.0 out of 5 based on 1 rating



SKRIV EN KOMMENTAR

* - indikerer nødvendig

Kommentar








*

Tilbage