Hr. Ferdinand

Begrundet mistanke (pb)
VN:F [1.9.22_1171]
3.7/5.0 (3 boganmeldelser)
[eshop_addtocart] [eshop_show_product]

Opfølgeren til Carofiglios debut på dansk Med lukkede øjne, som udkom i efteråret 2009 og blev rigtig godt modtaget. Carofiglios krimier er en feel-good krimi er fyldt med charme, spænding og italiensk atmosfære.

Vi er i Bari i den sydlige og fattige del af Italien. Med andre ord i et område hvor mafiaen hersker – et  område der sjældent beskrives i turistbrochurerne.

Advokat Guido Guerrieri bliver bedt om at tage sig af ankesagen for Fabio Paolicelli, som er blevet idømt 16års fængsel for at smugle narkotika til Italien. Alt synes at pege imod en succesfuld udgang på ankesagen, ikke mindst det faktum at Paolicelli oprindeligt erkendte sig skyldig i sagen.

Guerrieris modvilje mod at påtage sig sagen bliver ikke mindre af, at han kender den sigtede. Paolicelli er en berygtet, ny-fascistisk forbryder. Det er kun på grund af Paolicellis smukke, japansk-italienske kone Natsus indgriben, at Guerrieri overvinder sin modvilje og påtager sig sagen. Da han efterfølgende ender i seng med Natsu, begynder tingene for alvor at blive interessante – og spidse til.

   Begrundet mistanke er en vidunderlig, velskrevet, menneskelig, underholdende, spændende og afdæmpet krimi, og bogens anti-helt, advokaten Guido Guerrieri er et herligt bekendskab. På befriende vis tager han gang på gang vigtige beslutninger på et politisk yderst ukorrekt grundlag – som i denne situation, hvor han lader sig overtale og forføre af kvindelig skønhed. Han besidder ikke evnen til at gøre tingene nemt for sig selv.


 BEGRUNDET MISTANKE er endnu en eminent roman af italienske Gianrico Carofiglio om advokaten Guido Guerrieri… Det her er stjernegodt. Alle skal læse Carafiglio og opleve, hvorfor krimien kan være stor litteratur.
– Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende

 “Trods den spændende krimigåde glemte jeg nærmest nogle gange, at det er en krimi, jeg læste, så fine er beskrivelserne af byen Bari og så kraftig er duften af cappuccino.”
– Fyns Amts Avis

“Forsvarsadvokaten Guido Guerrieri, som vi først mødte i “Med lukkede øjne”, er tilbage i fin form, i hvert fald litterært… Carofiglio har skrevet et spændende retssalsdrama, men også en bog, der emmer af italiensk charme.
– Dorthe Buur Pedersen, Dagbladet Ringkøbing-Skjern

“Begrundet Mistanke har noget så sjældent som en tilforladelig og sympatisk opdager i hovedrollen. Godt nok står der advokat på døren, og det er i retssalen han udkæmper krigene, men det i rollen som opdager han finder sandheden. Guido Guerrieri er noget så sjældent som en belæst drømmer, med hjertet på rettet sted, der formår at gøre en forskel i verden uden at det bliver for selvopofrende eller idealistiske.”
– Thor Kidmose, URBAN 

“En stilfærdig retssals krimi, der er så meget mere end en krimi og som fortjener mange læsere.” 
DBC, Rikke Bruun.


Forfatteren Gianrico Carofiglio er fødti 1961. Han er selv bosat i Bari i det sydlige Italien, hvor han arbejder som anti-mafia dommer. Han står bl.a. bag nogle af regionens alvorligste domme i korruptions sager, organiseret kriminalitet og menneskesmugling.

Gianrico Carofiglios hjemmeside.


Carofiglios første bog på dansk, Med lukkede øjne, blev nomineret til ’Bedste oversatte krimi’ i Danmark 2009 – prisen som Jo Nesbø senere vandt.

Begrundet mistanke (pb), 3.7 out of 5 based on 3 ratings


Gianrico Carofiglio Forfatteren Gianrico Carofiglio er født i 1961. Han er selv bosat i Bari i det sydlige Italien, hvor han arbejder som anti-mafia dommer. Han står bl.a. bag nogle af regionens alvorligste domme i korruptionssager, organiseret kriminalitet og menneskesmugling.

Andre bøger af Gianrico Carofiglio

KOMMENTARER

Eva Pernille Plannov
12/11/2015
Hey hr.Ferdinand Har lige læst Gianrico Carofiglio's Roman "med lukkede Øjne"...!! Elsker den Type Romaner, Krimi & Humor.., hvor man bliver forført til langt væk..!! ➕
Hugo Tietze
17/04/2016
Hej Hr Ferdinand. Var i påsken på en lille ferie i Italien hvor jeg læste den medbragte " På kanten af sandheden" og nu hjemme iDK måtte jeg lige læse Skinnet bedrager. Toeren fandt jeg ikke i boghandlen, så den må jeg så lige købe her på nettet :-) Nå, men det at læse Gianrico fortælle om sit italienske liv, reflektioner og hverdagsoplevelser, med en underfundig selvforståelse og beskedenhed er en fornøjelse, især når man selv opholder sig meget i landet og har venner blandt de lokale. Han er så dejlig ærlig i sine beskrivelser og det giver mig en rigtig god baggrund for hvordan den italieneske mand tænker ... eller nogen gør.
Carsten Trosborg
19/07/2016
På kanten af sandheden - fremragende bog med indre monologer og overvejelser omkring "retfærdighed" - kan lyder kedeligt men er så fornemt og flydende, letlæst skrevet, at det bliver det modsatte - spændende og underholdende (og vækker eftertænksomhed). Hele serien om advokat Guido Guerrine anbefales varmt
Heidi jensen
07/01/2017
Gianrico carofiglio's med lukkede øjne. Er en fremragende bog, er lige begyndt at læse igen, og den var bare så velskrevet, spændene og sjov. Kan kun anbefales.
Lars Ege
22/02/2017
Efter al sandsynlighed - en af de bedste bøger jeg har læst i lang tid. Den giver et medrivende indblik i et empatisk og levende menneske. På trods af tvivl og genvordigheder træder hovedpersonen Guido Guerrieri i karakter i retssalen, hvor hans logik og retorik kommer til fuld udfoldelse. At han er livsnyder og holder af bøger - læser bl.a. Simenon - er kun et plus. Læs og bliv begejstret. PS Hans antipatier er skildret med stor humor og forståelse! sic
Steffen Leo Hansen
15/05/2017
En velskrevet og spændende bog med en højst overraskende slutning - både på krimien og på det menneskeligeplan - kan varmt anbefales(*****) Steffen
Evald Sørensen
20/06/2017
Har lige læst "Efter al sandsynlighed". En fortræffelig bog. Men det kunne være interessant at spørge forfatteren, hvorfor advokaten i sin procedure ikke nævner, at et hovedvidne hævder at have set den anklagede på vej mod gerningsstedet(?) kl. ca. 18.30-19, når det under en senere afhøring af en politimand sandsynliggøres, at på det tidspunkt har offeret været savnet i over en halv time.
Birgit Stephenson
23/07/2017
Har læst de fem første romaner på dansk af Carofiglio med stor fornøjelse. Da Efter al sandsynlighed udkom efter de første fire, læste jeg den og grinte og morede mig gennem hele det første kapitel, så underfundigt, morsomt og klogt var det. Bagefter kastede jeg mig ud i at genlæse de andre fire, det kan de sagtens tåle. Nu mangler jeg kun Den kolde sommer, og den glæder jeg mig til. Guido Guerrieri er et vidunderligt og fornemt bekendtskab!

SKRIV EN KOMMENTAR

* - indikerer nødvendig

Kommentar








*

Tilbage