Hr. Ferdinand

Bokserhunde i alle farver (indb.) Udsolgt.
VN:F [1.9.22_1171]
0.0/5.0 (0 boganmeldelser)
Order Bokserhunde i alle farver, Alaa al-Aswany Bokserhunde i alle farver @ DKK99,00

Ny bog af forfatteren bag Yacoubians hus! Kontroversielle, sexede, fortvivlende og fashinerende fortællinger fra det moderne Egypten.

Aswany afslører systematisk sit lands mest ærværdige institutioner, lige fra hospitaler og skoler til religion og ægteskab. Her er fortællinger om generationskonflikter, om kærlighed, om undertrykkelse og om sammenstødet mellem vestlige og arabiske idealer – alle smukt fortalt af en af tidens største forfattere.

En isnende kritik af egyptens kultur er det der væver disse fortællinger sammen til en sammenhængende samling. Aswany er rost af kritikere over hele verden og begejstrer sine læsere – ikke mindst i Danmark, hvor hans to tidligere bøger nu er trykt i mere end 150.000 eksemplarer.

Aswany har en enestående evne til at skildre livet i det moderne Egypten og til at sætte fokus på mødet mellem arabisk og vestlig kultur. Hans modige og bevægende portrætter af mennesker fra alle sociale klasser, unge og gamle, er i en klasse for sig. Også i Bokserhunde i alle farver sætter Aswany fokus på fortabte og søgende skæbner samtidig med at han udforsker de intense følelser som konstant bobler under hverdagens trummerum.

Aswany lader læseren gå på opdagelse i dybet af det moderne Egyptens mange mysterier, og resultatet er fashinerende og tankevækkende. Man føres ind i en verden fuld af håb og hykleri og havner midt i sammenstødet mellem fristelse og moral.

______________________________________________

Se hvad Politiken skriver: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/1052376/er-al-aswanys-nye-bog-kultur-eller-litteratur/

Order Bokserhunde i alle farver, Alaa al-Aswany Bokserhunde i alle farver @ DKK99,00


Alaa al-Aswany Alaa al-Aswanys bøger er – næst efter Koranen – de mest læste i Mellemøsten i disse år. Og det forstås. For det er usædvanligt sprudlende fortællinger om egypternes intime liv, plastrede til med særegne sprogblomster. Da “Yacoubians hus” blev udgivet, skabte den skandale på grund af sin ligefremme tilgang til seksualitet, som i romanens univers både foregår livligt udenfor ægtesengene og imellem mænd, og for sin utvetydige behandling af korruption. Men som salgstallene viser, vandt begæret over bornertheden

Andre bøger af Alaa al-Aswany

KOMMENTARER

Stina
26/08/2014
Egyptens Litterære Konge er tilbage, og han sidder rigtig godt på tronen. Jeg læste med stor fornøjelse Yacoubians Hus, som er forfatterens debut, derfor var forventningerne til dette nye hus virkelig høje - og lad mig bare starte med at sige, at de blev til fulde indfriet - Dette er sublim fortællekunst. Denne roman har som forgængeren omdrejningspunkt, et til lejligheden, opfundet hus, solidt anlagt i den Egyptiske kultur og er befolket med de mest levende og fantastiske personer, på godt og ondt. Romanen er virkelig velskrevet, siderne vender sig selv og de små 700 sider flyver afsted. Her er så mange sproglige perler, at alene denne samling vil kunne indbringe forfatteren en solid indtægt ved siden af. Romanen emmer af politik, magt(misbrug) og faktisk ret meget af sex. Historien udspiller sig omkring automobilklubben, vi starter dog med at komme helt tilbage til Tyskland og følge den første bils tilblivelse. Herefter flyver vi direkte ind i det engelsk besatte Egypten i 1940 og 1950 ´erne. I klubben møder vi alle dele af det daværende Egypten: Kongen og hans korrupte tjener, den magfulde og racistiske engelske direktør Mr. Wright, de mange fattige "øvre egyptere" der er håndplukket til de slavelignende forhold i klubben og frem for alt møder vi familien fra det bedre borgerskab, der mister alt i deres hjemby og derfor drager til Cairo for at tjene til dagen og vejen. Vi følger både faderens arbejde i klubben og hans kamp for at få pengene til at slå til. Vi følger de fire børn enkeltvis, er med på sidelinjen mens deres live udfoldes i vidt forskellige retninger, ligefra ægteskab til undergrundsbevægelsen, der kæmper for et frit Egypten. Kapitlerne veksler mellem de forskellige personer, det virker utrolig stærkt, det skaber en spænding og en herlig metode til at inddrage alle personer. Alle personer er fuldkommen levende og realistiske, dette galleri er noget af det bedste jeg har lag mine øjne på, alle dialoger er ligeledes spillevende, samlet set er det en fuldkommen fantastisk oplevelse. Jeg er så begejstret, at jeg har besluttet at tilføje et ekstra trin på min bedømmelses-skala, denne roman er sublim både i de enkelte dele, og i sin helhed- dette skal belønnes og derfor ender jeg på hele 6 hjerter LÆS DEN :)
Dorrit Bruselius
06/09/2014
Så har jeg på halvanden dag læst : Den Kongelige Egyptiske Automobilklub. Bogen her een stor fejl . Det er ,at den skulle have været på 1000 sider. Jeg kan kun sige - læs bogen ! Den er helt fantastisk.
HC Nielsen
03/10/2014
Formidabel bog, sådan er menneskene, styret af frygt og behov for brød ( læs tryghed) mindelser om Camus bog "Oprøreren" det er først bag KZ-lejrens pigtråd man føler sig sikker.
Niels Petersen
10/11/2014
Vidunderlige skildringer af mennesker og steder i Kairo - måske var det nu på tide at oversætte Nagib Mahfouz' Kairo-trilogi?
mogens lind arpe
10/11/2014
jeg har for faa minutter siden afsluttet laesningen af DEN KONGELIGE EGYPTISKE AUTOMOBILKLUB siddende paa min terrasse i luxor . bogen er fremagende , efter min mening nok den bedste ALAA AL-ASWANY har skrevet .oplagt emne til filmatisering.hvis jeg var professionel literaturanmelder ville jeg give bogen 5 stjerner. den er uhyre velskrevet , har -som altid - et overvaeldende persongalleri , udviser stort kendskab og kaerlighed til aegyptisk folkesjael , og saa er den spaendende medrivende laesning . en bog man oensker bare bliver ved og ved. paa louisiana i oktober 2014 gav forfatteren udtryk for sit savn af personerne , da han havde afsluttet romanen . mig gaar det ligesaa . jeg savner dem allerede . med sikkerhed en bog , jeg maa laese igen om nogle maaneder. jeg giver bogen min allervarmeste anbefaling med paa vejen .
Trille Valborg Ditlevsen
26/11/2014
★★★★★ Har lige læst Aswanys bog Den kongelige automobilklub. Den er fyldt med almen menneskelige følelser og relationer på en arbejdsplads og i en familie. – Trille Valborg Ditlevsen
Jørgen E. Hansen
28/11/2014
Elegant føres man ind i romanens handling og bliver præsenteret for hovedpersonerne. Forfatteren kommer af uransagelige veje tilbage til Ægypten fra før revolutionen i 1952. Trin for trin lærer vi om egypterne, deres varme og spraglede levevis i dagligdagen, de unges idealisme og desillusionen hos den lidt ældre generation. Vi bliver præsenteret for hæderlige familier i med- og modgang, hvor nogle mister orienteringen, mens andre trods modgang får kæmpet sig igennem. Vi oplever, sådan føles det, hvordan ægteskabet arrangeres og pigen svigtes, hvordan et par unge mænd får deres erotiske tilfredsstillelse opfyldt. Alle tråde udgår fra "Den kgl. egyptiske Automobilklub", der bliver et indrammet billede på det ægyptiske samfund, hvor de fattige undersåtter brutalt trynes og de rige rager til sig, et Ægypten i årene før revolutionen, hvor korruption og magtmisbrug er udbredt. Heldigvis tegnes et billede også af ærlige mennesker blandt udlændinge (englændere) og lyse som mørke egyptere. Som romanen nærmer sig slutningen, stiger tempoet for nu skal der afsluttes. Og det bliver der. Tilbage sidder man med en fornemmelse af at hvis der er sket forandringer i Ægypten, så tages der kun få skridt frem - og også nogle den forkerte vej. Man glemmer ikke at egypterne er levende mennesker med håb og drømme om et andet samfund.
Mauritz Altahr-Cederberg
16/12/2014
Vilken fantastisk berättelse! Jag kunde inte finna någon svensk översättning på de svenska biblioteken, så jag "tog chansen" med en dansk. Och jag blev förvånad hur lätt det gick! Vi svenskar kan ha vissa problem med talspråket, men att läsa gick ju hur lätt som helst. Nu kan vi bara hoppas att al Aswany kommer med en fortsättning, så vi får veta de olika människornas öden. Koo har ju fått sitt straff, men de andra? Hur går det för Kamil i fängelset? Och blir det någon ordning på Mohammed? Och får tjänarna på Automobilklubben sina rättigheter? o.s.v.
Bente Stevn
29/12/2014
Skøn historie, den bedste af hans bøger. Svær at slippe igen, man bliver indfanget af familiens historie, Kan helt klart anbefales.
Kurt P. Hansen
21/07/2015
Den Kongelige Egyptiske Automobilklub er helt utrolig vidunderlig velskrevet bog, som anbefales til enhver, der ikke er bange for at få flyttet sine forestillinger om, hvordan det er at leve i et muslimsk samfund uden at være medlem af det muslimske broderskab. "Yacoubians Hus" er i samme genre og lige så anbefalelsesværdig. Alle vi "vantro" bør læse disse bøger, og erkende, hvor mange glæder og sorger vi mennesker har til fælles.

SKRIV EN KOMMENTAR

* - indikerer nødvendig

Kommentar








*

Tilbage