Hr. Ferdinand

Den usynlige vogter
VN:F [1.9.22_1171]
3.8/5.0 (8 boganmeldelser)
[eshop_addtocart] [eshop_show_product]

“Det er få romaner, hvor man oplever et så stærkt behov for at vide, hvad der står på næste side. Kraftfuld og stærk. Gå ikke glip af den.”
– El Periódico

Ainhoa Elizasu var basajaun’ens andet offer, selv om pressen på det tidspunkt endnu ikke omtalte morderen sådan. Det var først lidt senere, da det kom frem, at der rundt om ligene var blevet fundet dyrehår, hudrester og nogle mærkelige spor, der ikke så ud til at stamme fra et menneske. Desuden syntes en dyster renselsesceremoni at have fundet sted. En ældgammel ond, jordisk urkraft havde mærket disse unge pigers kroppe: Deres tøj var flænset i stykker, kønsbehåringen var barberet af, og hænderne var anbragt i en jomfruelig stilling.

Politikommissær Amaia Salazar bliver udpeget til at lede efterforskningen, og den bringer hende tilbage til den landsby, hvor hun blev født. Et sted hun havde håbet aldrig at gense. Amaia kæmper ikke blot med opklaringen af den komplicerede og grusomme sag, men også med dystre hemmeligheder fra sin egen fortid.

Den usynlige vogterer første bind i en ny spansk spændingstrilogi. Den velskrevne trilogi byder på intens spænding, og udspiller sig samtidig i en varm og autentisk atmosfære. Den foregår i den smukke og mystiske Baztán-dal i Baskerlandet i det nordlige Spanien.

 

Anmeldelser

“man har mere end svært ved at slippe den konstant fascinerende læsning. Eneste trøst efter sidste side er, at der heldigvis er to bind mere på vej fra dalen. Jeg kan næsten ikke vente.”
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken

Den usynlige vogter, 3.8 out of 5 based on 8 ratings


Dolores Redondo Dolores Redondo er født i 1969. Den usynlige vogter er hendes debut som forfatter. Hendes Baztan-trilogi, som indledes med Den usynlige vogter, er solgt i mere end 400.000 eksemplarer i Spanien og bliver oversat til 32 sprog.

Andre bøger af Dolores Redondo

  • Offergaven (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (2)
    Dolores Redondo

    Offergaven er tredje og sidste bind i den ...

  • Offergaven
    VN:F [1.9.22_1171]
    (1)
    Dolores Redondo

    Offergaven er tredje og sidste bind i den ...

  • De glemte børn
    VN:F [1.9.22_1171]
    (1)
    Dolores Redondo

    De glemte børn er andet bind i den spanske ...

  • Den usynlige vogter (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (0)
    Dolores Redondo

KOMMENTARER

Jytte Frost
25/03/2015
En virkelig god bog, som man bare sluger side for side. Glæder mig meget til de næste 2 bind.
Kirsten Andersen
11/04/2015
Fantastisk god bog, glæder mig til at læse nr. 2 og 3 - hvornår udkommer de?
Elisabet Heimbürger
12/08/2015
Velskrevet og spændende. Jeg ser meget frem til de næste, jeg håber at de kommer lige om lidt :-)
Ole Danborg
07/11/2015
Den usynlige vogter af Dolores Redondo Vi befinder os i det nordlige Spanien, i Baskerlandet, nær en by ved navn Elizondo, som ligger i nærheden af Pamplona. Der bliver fundet et lig af en 13-årig pige, Ainhoa Elizasu, ved bredden af en flod. Hendes tøj var flænset i stykker, hendes kønsbehåring var barberet af og hænderne var anbragt i en jomfruelig stilling. På hendes køn var anbragt en lokal kage. Pigens sorte laksko var anbragt i vejkanten, så morderen var sikker på, at hun ville blive fundet. Kommisær Amaia Salazar bliver sat på sagen sammen med vicekommissær Jonan Etxaide og kommisær Montes. Amaia er selv født og opvokset i Elizondo, men bor nu i Pamplona sammen med sin amerikanske mand, James, der er kunstner. 3 dage senere bliver der fundet endnu et lig af en ung pige under lignende omstændigheder og det viser sig, at endnu en er blevet fundet myrdet kort tid forinden. Amaia går sammen med sine kolleger og lokale politifolk i gang med efterforskningen. Dette er ikke en helt let sag. Jeg har aldrig læst noget af denne forfatter. Jeg har faktisk aldrig hørt om hende før. Men hun er et meget spændende bekendtskab. Udover at beskrive mordene og bestræbelserne på at opklare disse, viser det sig, at Amaia selv har en noget kompliceret baggrund. Hendes forældre havde en kagefabrik, som en af hendes 2 søstre nu har overtaget. Moderen forsøgte at dræbe hende, da hun var 9 år, hvorefter hun permanent flyttede hen til en tante, der tog sig kærligt af hende. Amaia har et mildest talt noget anstrengt forhold til den søster, der har overtaget fabrikken. Jeg synes det er en rigtig spændende og velskrevet historie, hvor der er meget lokal kolorit og overtro. Vi får fortalt det meste via Amaias oplevelser og overvejelser, herunder hendes natlige mareridt. Dette er første del af en trilogi. Anden del er lige udkommet på dansk og den går jeg i gang med i morgen. Kan kun anbefales.
Ann B. Jensen
20/03/2016
Hvornår forventes bind 3 på dansk? mvh Ann

SKRIV EN KOMMENTAR

* - indikerer nødvendig

Kommentar








*

Tilbage