Hr. Ferdinand

Mørke afkroge (e-bog)
VN:F [1.9.22_1171]
4.3/5.0 (4 boganmeldelser)
Order Mørke afkroge e-bog Mørke afkroge, Elizabeth Haynes @ DKK99,00

Spændingsromanen Mørke afkroge – læs den ikke alene…

Mørke afkroge blev kåret til ’Amazons bedste bog 2011’ – en særdeles prestigefuld og eftertragtet pris, da den bygger på tusindvis af læservurderinger. Samtidig går forfatteren fra ukendt til velfortjent stjernestatus – ikke pga. dyr markedsføring, men udelukkende pga. at have skrevet en fantastisk bog, som læserne elsker.

Catherine har nydt singlelivet længe nok til at spotte en lækker fyr, når hun ser en. Pragtfuld, karismatisk, spontan – Lee er næsten for perfekt til at være sand. Hendes venner er enige med hende, og den ene efter den anden tryllebindes af ham. Men Lee har en mørk side. Hans uberegnelige, kontrollerende og til tider skræmmende opførsel betyder, at Catherine bliver mere og mere isoleret.

Tvunget ind i de mørkeste afkroge af sit sind, og uden at kunne stole på nogen, planlægger hun omhyggeligt sin flugt ud af forholdet. Det lykkes. Men fire år senere og stadig kæmpende for at overvinde sine dæmoner, begynder Catherine at turde tro på, at hun er i sikkerhed. Indtil et telefonopkald ændrer det hele.

Dette er en særdeles skarp og intens spændingsroman – et yderst overbevisende portræt af besættelse og en tour de force af spænding.
Elizabeth Haynes er analytiker hos politiets efterretningstjeneste. Hun bor i en landsby i Kent med sin mand og sin søn. Mørke afkroge er hendes debut som forfatter.

__________________

Anmeldelser
“Denne bog blev i 2011 kåret til Amazones bedste bog, og det kan jeg godt forstå. Elizabeth Haynes har i sin debutbog, skrevet en thriller, der ikke er til at komme udenom. Her giver jeg 4 kæmpestore hjerter.”
– Krimifan

“Velskrevet og yderst spændende thriller. Personligt kunne jeg ikke slippe den før sidste side var vendt”
– Stine Grabas, lektørudtalelse

“Dette er en gribende bog om et emne, som ikke kan fremhæves for meget.”
– The Guardian
__________________________________________________

Om bogen af Elizabeth Haynes

Hvordan fik du ideen til at skrive bogen?
Tro det eller ej, det var en drøm. Jeg drømte om en mand, som jeg vidste, var grusom, men der var ingen, som ville tro på mig. Alle mine venner faldt for ham, og da jeg prøvede at fortælle dem, hvor modbydelig han var, beskyldte de mig for at være smålig og ondskabsfuld. Da jeg vågnede, tænkte jeg på, hvor frygteligt det måtte være, hvis ingen ville tro på én. Det kan komme så vidt, at man ikke engang selv tror på det.

Hvor lang tid tog det dig at skrive den?
Jeg skrev det første udkast på cirka 60.000 ord i november 2008.

Hvilke opmuntringer fik du undervejs?
Det oprindelige udkast blev skrevet som et bidrag til National Novel Writing Month, der er en årlig opfordring til at skrive en bog på 50.000 ord i løbet af november måned. Nano, som det hedder, er et projekt, man deler med flere hundrede tusind andre over hele verden, og altså vidt forskelligt fra den sædvanlige skriveproces. Jeg er bange for, at jeg i november måned også bliver en Nano-plage. Jeg prøver på alle mulige raffinerede og kreative måder at inddrage min historie i enhver samtale. Heldigvis har jeg nogle meget tålmodige venner.

Hvordan fandt du på romanens opbygning?
Opbygningen havde hovedsagelig til formål at forhindre kedsomhed og skriveblokade. Det er meget nyttigt at skrive på to historier samtidig – hvis du keder dig over den ene, går du bare over til at skrive på den anden.

Hvordan udviklede du dine personer?
Når jeg først har fundet hver enkelt persons ”stemme”, udvikler de sig nærmest af sig selv. De bliver lidt efter lidt til virkelig mennesker for mig, og så plager de mig bare om at fortælle deres historie. Der opstår en eller anden form for uro, hvis jeg bevæger mig i den forkerte retning med en af dem. Selv opdigtede personer kan ofte overraske.

Vidste du, hvordan romanen skulle ende, da du begyndte at skrive den?
Nej. Det er ligesom når man læser en bog, det er ikke nær så sjovt, når man på forhånd ved, hvordan den ender.

Hvad var det mest krævende ved at skrive bogen?
De scener, hvor Lee holder Catherine spærret inde i gæsteværelset, var svære at skrive. Midt i al voldeligheden fandt jeg det vigtigt at prøve at beskrive, hvordan Catherines sindsstemning skifter fra vrede til håb og videre til fortvivlelse, inden hun endelig accepterer sin skæbne. Når man har oparbejdet en mærkelig form for forhold til disse personer, er der svært at lade dem gennemgå noget så frygteligt.

Bygger nogen af personerne på mennesker, du har kendt?

Ikke direkte. Nogle af dem har selvfølgelig karakteristika fælles med mennesker, jeg kender, og fysisk har nogle af dem måske en flygtig lighed med virkelige mennesker. Nogle af mine venner kom med forslag til personernes navne, blandt andet min veninde Naomi, der gerne ville have den tvivlsomme ære at være ”første lig”.

Var du bange for at digte om virkelige mennesker?
Jeg drømte ikke et øjeblik om, at min bog nogen sinde skulle udkomme, så det bekymrede mig ikke, mens jeg skrev. Nu har jeg selvfølgelig tænkt på, at jeg måske ikke har så mange venner mere, når folk har læst bogen.

Hvilken af personerne holdt du mest af at skrive om?
Vist nok Sylvia. I det første udkast overlevede Sylvia ikke det sidste møde med Lee og endte samme sted som Naomi. Min veninde Vanessa indvendte, at hun var for god til at lide den skæbne, så takket være hende blev Sylvia skånet. Jeg er siden blevet gladere for Sylvia, og efter at have skrevet om det sidste retsmøde, mener jeg, det ville have været interessant at høre hele historien ud fra Sylvias synspunkt.

Fandt du det vigtigt at få alle detaljer i romanen korrekte, for eksempel når det drejede sig om OCD?
Ja. OCD er en sygdom, der har mange forskellige former, og jeg tror ikke, to tilfælde er ens. Jeg er så heldig, at jeg har en god veninde fra studietiden, Alexia, som er klinisk psykolog. Hun kunne anbefale mig nogle anvendelige bøger.  To af dem vil jeg gerne anbefale alle, der vil vide mere om OCD: Overcoming Obsessive Compulsive Disorder af David Veale og Rob Wilson, der giver nyttig indsigt i behandlingsmulighederne, og The Boy Who Couldn’t Stop Washing af Judith L. Rapoport, der beretter om en række mennesker i alle aldre med forskellige former for OCD.

Mener du, at romanen er politisk – specielt den måde den beskriver forhold på?
Efter at jeg har skrevet Mørke afkroge er jeg blevet meget opmærksom på historier i medierne om vold i hjemmet, især de grufulde tilfælde, hvor mænd, kvinder og børn er blevet enten dræbt eller alvorligt såret af ekspartnere. Det virker faktisk somme tider malplaceret at skrive om noget, der er virkeligt og som sker for folk i det virkelige liv. Jeg ville hade, hvis nogen oplever det som trivialisering af så tragisk et emne. Jeg håber, at læsere, der ikke har personlig erfaring med mishandling i hjemmet, kan lære, at den slags virkelig sker, og at alt for mange voldsofre ikke har nogen nem udvej.

Fandt du det nemt at skabe en fornemmelse af spænding, og at opretholde den?
Jeg havde ikke planlagt hele historien fra starten, så mange af hændelserne var en overraskelse for mig, når de opstod. Hver gang stakkels Catherine begyndte at slappe af og føle sig tryg, spurgte jeg mig selv: ”Hvad er det værste, der kan ske?” Derefter så jeg bare, hvordan hun ville reagere på det. Hist og her fik jeg selv gåsehud, og de steder har jeg stort set beholdt.

Var det en nem beslutning at skrive ud fra Catherines synsvinkel?
Jeg følte, at Catherines historie var den bedste. Men når det er sagt, ville det være interessant at høre samme historie fra Lees side eller som sagt måske fra Sylvias, ikke sandt?

Ville du gerne gøre Lee til en sympatisk person i visse retninger?
Jeg ville gerne have læseren til at forstå, hvorfor Catherine i det hele taget faldt for Lee. Han er grusom og manipulerende, men han er også selv skadet og har et element af sårbarhed. Efter hans mening er alle hans handlinger motiveret af hans kærlighed til Naomi og derefter til Catherine. Det, han gør mod Catherine, er utilgiveligt, men som mange voldelige mennesker er han også selv offer, i hvert fald til dels: et produkt af svigt i fortiden.

Hvad mener du om lykkelige slutninger?
I det virkelige liv er lykkelige slutninger ret sjældne, ikke? Selv når problemer løses med held, er de involverede mennesker som regel permanent på en eller anden måde påvirket af traumatiske begivenheder. En roman er som et lille vindue ind til personernes liv i en begrænset periode. Mens det er vigtigt at være i stand til at skabe en afslutning på bogen, er det også vigtigt at tro på, at personerne bagefter lever videre, selv om læseren ikke længere er tilskuer til deres liv.

Hvorfor besluttede du at indføje retsudskrifter i bogen?
Da jeg var færdig med udkastet, skrev jeg den første udskrift som en skriveøvelse for at se, om det var muligt, at Lee kunne slippe godt fra mordforsøget. Oven på det gav den anden udskrift en herlig fornemmelse af balance. I begyndelsen er det Lee, der har overherredømmet, mens Catherine ikke er til stede på grund af sit sammenbrud. Til slut er det Sylvia, der får mulighed for at rehabilitere sig, mens Lee er bragt til tavshed. Selvfølgelig ender han med at få det sidste ord …

Har dit job øvet indflydelse på de bøger, du skriver?
Jeg arbejder som sagsanalytiker for politiet, et job, jeg synes er sørgelig overset af krimiforfattere! Man er ganske vist ikke politibetjent, men analyserer forbrydelsernes kendsgerninger og adfærdsmønstre, så opklaringsarbejdet kan blive mere målrettet og ressourcerne mere effektivt udnyttet. Det er et ideelt job for en krimiforfatter, fordi det kræver en vis kreativitet, evnen til at tænke ud over de eksisterende oplysninger og hele tiden stille sig selv spørgsmålet: ”Hvad nu hvis …?” Jeg har lært mange ting gennem mit job, deriblandt at mennesker ofte reagerer højst uventet, at man ikke altid kan stole på, hvad der bliver sagt, og at to tilsyneladende ærlige og troværdige mennesker kan tolke den samme situation eller samtale vidt forskelligt.

_________________________
Om at skrive:

Hvor skriver du?
Hvis jeg er alene hjemme, sidder jeg i gæsteværelset i pyjamas og med en kande te. Ellers tager jeg tøj på og går hen på en café med min bærbare computer – Caffé Nero i Maidstone er min yndlingscafé, fordi de søde baristas lader mig sidde der hele dagen. For mig er der noget utrolig fascinerende ved cafékulturen. Jeg opfanger samtalestumper og ideer, jeg ikke ville få ellers.

Hvorfor skriver du?
Det er lidt ligesom at trække vejret for mig. Hvis jeg ikke skriver, begynder jeg at få kvælningsfornemmelser.

Har du nogen skriveritualer?
Hotel Chocolat Chocolate Gemstones. En pose pr. november.

Hvem eller hvad inspirerer dig?
Jeg klipper altid ting ud af weekendaviserne. Jeg har mapper fyldt med historier om mennesker og situationer, der har givet mig en idé eller et emne, jeg sandsynligvis aldrig vil skrive om, men med mellemrum gennemgår jeg dem for at se, om der ikke er noget brugbart.

Lytter du til musik, mens du skriver? Og i så fald har du nogen yndlingsmusik?
Jeg bruger forskellige musikstykker. Det første udkast til Mørke afkroge blev skrevet til tonerne af Ben’s Brother, Damien Rice og Cherry Ghost. Stuarts og Cathys forhold blev til dels inspireret af sangen ”Allelujah” af Fairground Attraction. Da redigeringsprocessen begyndte, lyttede jeg meget til Ludovico Einaudi, specielt til Nightbook. For mig er alle tracks på det vidunderlige album nu forbundet med forskellige scener i bogen.

Reviderer og redigerer du, samtidig med at du skriver?
Nej. Hvis jeg skal skrive og redigere samtidig, er det lig med at køre en hurtig bil med håndbremsen trukket.

Hvilke tips vil du give mennesker, der drømmer om at blive forfatter?
Det kan være noget meget personligt at skrive, og hvis dit mål er at få det, du skriver, udgivet, så del det med andre så meget som muligt. Gå på kurser i creative writing, bliv medlem af en forfattergruppe, find hjemmesider, hvor du kan chatte med andre forfattere og dele ideer med dem. Det kan i begyndelsen virke skræmmende at skulle vise andre sit arbejde, men det er et godt tegn, fordi det er vigtigt, at du holder af dine personer og situationer. Være åben for andres forslag til forbedringer. Hav altid en notesbog hos dig, så du kan notere de ideer, du får, med det samme. Og for resten – prøv endelig National Novel Writing Month, det er supergodt.

Er der en bestemt ting, som kunne forbedre dit liv som forfatter?
Mere skrivegrej.

Hvad distraherer dig i arbejdet?
Det er sjovt, at du spørger, for mens jeg prøver at finde på et svar, råber min syvårige søn, som er i bad, forskellige spørgsmål til mig om månen, hvalhajer, cykling og hvad der vil ske, hvis han drikker alt badevandet. Nu vil han vise mig, at han har opdaget, hvad der sker, hvis han spytter i to forskellige retninger samtidig ved at stikke fingeren i munden (det er nyttigt at huske for fremtiden). Det er overflødigt at nævne, at jeg ofte ender med at læse eller skrive den samme sætning to gange, ligesom jeg ofte opdager, jeg har skrevet en halv sætning og ikke aner, hvordan jeg havde i sinde at afslutte den. Det er et mirakel, jeg overhovedet får skabt noget sammenhængende.

Arbejder du på en ny roman?
Jeg er ved at redigere min anden roman, der hedder Revenge of the Tide. Det er en thriller, der foregår om bord på en båd, der ligger fortøjet på River Medway. Jeg har også planer om at omskrive en roman, jeg skrev for at par år siden. Den er mere politifokuseret end Mørke afkroge en historie om efterforskningen af et mord med masser af overraskelser. Den bliver også anderledes i opbygningen. Jeg har tænkt mig at medtage en masse kildemateriale, så læseren selv kan spille rollen som efterforsker.

________________________

 Info:
Udgivelsesdato: 1. oktober
Indbundet
Vejl. pris 299 kr
Isbn: 978-87-92845-09-2
Omslagsbillede i højopløsning klik her.
_____________________________

Order Mørke afkroge e-bog Mørke afkroge, Elizabeth Haynes @ DKK99,00
Mørke afkroge (e-bog), 4.3 out of 5 based on 4 ratings


Elizabeth Haynes Om Mørke afkroge interview med  Elizabeth Haynes   Hvordan fik du ideen til at skrive bogen? Tro det eller ej, det var en drøm. Jeg drømte om en mand, som jeg vidste, var grusom, men der var ingen, som ville tro på mig. Alle mine venner faldt for ham, og da jeg prøvede at fortælle […]

SKRIV EN KOMMENTAR

Tilbage