Hr. Ferdinand

Tvunget til tavshed
VN:F [1.9.22_1171]
3.0/5.0 (5 boganmeldelser)
Order Tvunget til tavshed, Linda Castillo, (paperback) Tvunget til tavshed, Linda Castillo, (paperback) @ DKK99,00

Nogle hemmeligheder er for frygtelige at afsløre …
Nogle forbrydelser er for farlige at opklare …

Painters Mill er en lidt søvnig by langt ude på landet i Ohio, USA. En by hvor amishfolket og deres naboer har boet side om side gennem to hundrede år. Men for 16 år siden blev det fredelige landbrugssamfund splintret af en række brutale mord. Efterfølgende lå byen tilbage indhyllet i en følelse af skrøbelighed, et tab af uskyld.

Kate Burkholder, en ung amishpige, kom igennem den rædsel, seriemordene vakte, men måtte samtidig erkende, at hun ikke længere hørte til blandt amishfolket.

Nu, et væld af erfaringer rigere, bliver Kate bedt om at vende tilbage til Painters Mill som politichef. Hendes amishbaggrund kombineret med hendes erfaringer hos politiet gør hende til den perfekte kandidat. Hun er overbevist om, at hun har forliget sig med sin fortid – lige indtil det første lig dukker op på en snedækket mark. Kate lover sig selv, at hun vil stoppe morderen, men for at kunne gøre det må hun forråde både sin familie og sin amishfortid og samtidig afsløre en dunkel hemmelighed, der kan ødelægge hende.

Castillos krimier har ikke kun taget USA med storm; Castillo er en international bestsellerforfatter, udgivet i 30 lande. Tvunget til tavshed er første bog på dansk i Castillos serie med politichef Kate Burkholder som hovedperson.

________________________________________________


“Det er effektivt, foruroligende og troværdigt. Kort sagt leverer Castillo glimrende underholdning.”
– Politiken

5 af 5 hjerter
“Jeg fik min nattesøvn ødelagt pga af bogen. Ikke fordi jeg lå og læste, men fordi jeg lige ville gemme de sidste 30 sider til næste dag, for at trække spændingen lidt mere. Det skulle jeg aldrig have gjort, jeg lå nemlig og spekulerede længe på, hvem der mon var morderen, og da jeg endelig faldt i søvn, blev jeg jagtet rundt i min drøm af morderen. Her er de 5 hjerter fuldt fortjent.”
–Krimifan

“…man slipper Tvunget til tavshed ikke før sidste side er vendt. Kate Burkholder minder kun lidt om mine skandinaviske femikrimihelte Dicte Svendsen, Erica Falck og Rebecca Holm. Men det lykkedes hende alligevel at holde mig vågen aften efter aften.”
– Jane bogblogger

“En virkelig god krimi med et velsammenskruet plot, gode personer og en nervepirrende slutning. Jeg læste bogen på en dag, og jeg ser med spænding frem til de næste bøger i serien.”
– Lektøreudtaleslse, Rikke Bruun 

“Linda Castillo er et fornøjeligt bekendtskab og et friskt pust i krimigenren.”
– 24timer

”Krimielskere vil ikke kunne finde en bedre bog at læse  […] Overbevisende karakterer, fremragende plot og en hårrejsende slutning.”
– USA Today

”Fortrinlig.”
– Publishers Weekly

”Den får dig helt bogstaveligt til at gispe efter vejret. Så god er den.”
– Daily Mail

________________________________________________

 

Order Tvunget til tavshed, Linda Castillo, (paperback) Tvunget til tavshed, Linda Castillo, (paperback) @ DKK99,00
Tvunget til tavshed, 3.0 out of 5 based on 5 ratings


Linda Castillo Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse! Hendes spændende krimier med den kvindelige kriminalbetjent Kate Burkholder i hovedrollen udspiller sig i et amerikansk amishområde, og spændingerne mellem den afskårede og religiøse amishkultur og den anglo-amerikanske midtvestkultur giver romanerne et helt unikt særpræg. Castillo er selv opvokset på landet […]

Andre bøger af Linda Castillo

  • Efter stormen (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (1)
    Linda Castillo

    DKK99,00
  • En velbevaret hemmelighed (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (1)
    Linda Castillo
    DKK19,00
  • Forsvundet ved floden (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (1)
    Linda Castillo
    DKK19,00
  • Efter stormen
    VN:F [1.9.22_1171]
    (1)
    Linda Castillo

    Efter stormen er syvende bog i Castillos ...

    DKK299,00
  • Døden venter
    VN:F [1.9.22_1171]
    (6)
    Linda Castillo

    En amishkrimi med Kate Burkholder. # 6 i Kate ...

    DKK299,00
  • Sidste åndedrag (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (5)
    Linda Castillo
    DKK129,00
  • Sidste åndedrag
    VN:F [1.9.22_1171]
    (7)
    Linda Castillo

    En amishkrimi med Kate Burkholder Sidste ...

    DKK299,00
  • Bøn om tavshed
    VN:F [1.9.22_1171]
    (3)
    Linda Castillo

    Familien Plank flyttede fra Pennsylvania til ...

    DKK99,00
  • Meldt savnet
    VN:F [1.9.22_1171]
    (6)
    Linda Castillo

    DKK299,00
  • Meldt savnet (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (4)
    Linda Castillo

    DKK129,00
  • Bryd tavsheden
    VN:F [1.9.22_1171]
    (3)
    Linda Castillo

    En absolut glimrende krimi… Den mærkværdige ...

    DKK99,00
  • Bryd tavsheden (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (7)
    Linda Castillo

    Tredje bog i serien med tidligere amishpige, nu ...

    DKK69,00
  • Tvunget til tavshed (pb)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (1)
    Linda Castillo
    DKK99,00
  • Bøn om tavshed (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (10)
    Linda Castillo

    Bøn om tavshed er den anden bog på dansk i ...

    DKK99,00
  • Tvunget til tavshed (e-bog)
    VN:F [1.9.22_1171]
    (6)
    Linda Castillo
    DKK99,00

KOMMENTARER

hanne hellgren
14/12/2012
Bogen er vanvittigt spændende. Den er godt skrevet og man får et interessant indblik i amishfolkets liv. Det er den første på dansk om Kate Burkholder - og jeg glæder mig meget, til der kommer flere. Jeg kan anbefale bogen til alle, der elsker en god krimi med et super plot, og samtidig holder af at høre om noget, man måske ikke kender så meget til. Så endnu engang: AF STED med dig - ned til din boghandler!
Kaja Hansen
17/06/2013
Kan kun give Hanne Hellgren ret, har lige læst Bøn om tavshed,nummer 2 i serien,glæder mig til den 3 i serien.
Mai-Britt Nielsen
26/09/2013
"Bøn om tavshed" er en fuldstændig fantastisk og gribende bog, som er umulig at ligge fra sig! Man vil bare ha' mere... Mine varmeste anbefalinger.
Jesper Moberg
14/11/2013
Har lige læst Linda Castillos 2 bøger om politichef Kate Burkholder, genial skrevet bog og handling holder en fast fra start til slut, har i Linda Castillos fundet en forfatter på sammen højde med Karin Slaughter, Jesper Moberg
Pia Ebbesen
02/01/2014
Elsker disse to bøger Linda Castillo har skrevet og kan ikke vente på nr 3 - en helt fantastisk krimi med spænding hele vejen igennem.
Stina
28/02/2014
Så skal jeg da love for at Castillo er tilbage i dette brag af en treer i serien. Præcis så velskrevet, levende og realistisk som de to forgående. Jeg holder af både Kate og John, og er vild med amish universet - Øv den allerede er læst, jeg vil vente meget utålmodigt på en 4er :)
Thomas Grods
03/04/2014
Helt og aldeles fremragende krimi af Linda Castillo. Lige fra start bliver den fængslende spændende. Meget anbefalingsværdig!
Stina
07/07/2014
Også den fjerde i serien, Meldt savnet lever HELT op til de forgående, Castillo forbliver i toppen af de allerbedste... Afgjort endnu en perle, der skal have have de varmeste anbefalinger.
Lene Rask
22/07/2014
Virkelig spændende bog med overraskende slutning. Velskrevet og den holder spændingen hele vejen igennem. Absolut anbefalelsesværdig.
Ann.Patricia
25/07/2014
Jeg er lige blevetfærdig med Bryd Tavsheden, og kan næsten ikke vente med at komme igang med Meldt Savnet. Bøgerne er velskrevne, og at de foregår i Amishsamfundet,gør dem ikke ringere .
Jakob Rolighed
14/04/2015
Har lige læst Bøn om Tavshed... Moderen, Bonnie Plank dræbes af en kugle i ryggen - babyen hun har i favnen dræbes angiveligt af den samme kugle.. alligevel graves kuglen ud af ryggen på moderen ???? Lidt irriterende.... Ellers en god serie.
Børge Hansen
09/05/2015
Solrød Strand d. 9. maj 2015. Jeg læste først 'Sidste åndedrag', og er nu lige blevet færdig med 'Bøn om tavshed'. To virkelig spændende bøger, og en vidunderlig beskrivelse af amishfolket. Flere gange er jeg faldet i søvn med bogen på dynen, da de er umulig at lægge fra sig.
Dorthe Jordan-Knudsen
06/06/2015
Er lige blevet færdig med "Sidste åndedrag" - hvornår kommer den næste i serien?
Annie Jensen
28/07/2015
Er lige blevet færdig med Meldt Savnet. Igen en rigtig god bog og meget overraskende slutning. Har nu læst alle hendes bøger
Finn Hansen
24/09/2015
LINDA CASTILLO: SIDSTE ÅNDEDRAG. Oversat af Henrik Enemark Sørensen efter HER LAST BREATH. 2014. 363 Sider. Kr. 299,- Sidste Åndedræt – Er det femte bind der fører læseren tilbage til Amish folket i Painters Mile og politifolkene ledet af politichef Kate Burkholder. Den nye tragiske sag starter en regnfuld aften. En amishfamilie på vej hjem i deres hestevogn. Faren kører vognen, mens hans tre børn hygger sig og får tiden til at gå med at synge omme bagi. Pludselig kommer en bil uden lys ud af mørket bragende ind i dem fra en sidevej. Hvad der i første omgang ser ud til at være en uhyggelig tragisk ulykke bliver den rutinemæssig sag, med ét en meget personlig sag. Kate Burkholder opdager, at ofrene er hendes barndomsvenindes, Matties, mand og børn. Da Burkholder graver ned i sagen, bliver hun ikke kun konfronteret med sin egen amishbaggrund men også med sine minder om Mattie; en usædvanlig smuk pige, som fra barnsben af har været en ulykkesfugl. Efterforskningen tager hurtigt en alvorlig drejning, da det viser sig, at intet ved ulykken var så tilfældigt. Da det viser sig også, at der ikke blot er tale om en skrupelløs spritbilist, der er stukket af fra ulykkesstedet. Kate Burkholder starter en desperat jagt efter de rigtige svar. Hun frygter, at hun er kommet på sporet af en iskold morder, som færdes blandt indbyggerne i Painters Mill. Efterforskningen fører hende på en uhyggelig og dødsensfarlig rejse ind i de mørkeste afkroge af menneskets natur. Det får også hende til at stille spørgsmålstegn ved alle sine forestillinger om den amishkultur, hun også selv blev født ind i. Atter en gang leverer Linda Castillo et nyt spændende, interessant og nervepirrende drama med et godt og på en gang overraskende logisk plot. Desværre er Hr.Ferdinand ved at være helt up to date med Linda Castillos forfatterskab der ligger kun Long Lost og venter på oversættelse og så til juli udkommer bind 7. The Dead Will Tell. Men uanset seer undertegnede gerne bind 6. til efteråret. Undertegnede kan bare ikke få nok af Linda Castillo og Kate Burkholder! Finn Hansen.
Erik Rand
19/11/2015
19.11.2015. Er lige blevet færdig med Linda Castillos# Døden Venter# og har nu læst alle hendes bøger jeg synes de er rigtig gode og spændende,og især at høre om amish folket, håber snart der kommer ny bog fra castillo bøgerne hører absolut til indenfor nogle af de bedste krimier
Peter Kirchhoff
05/01/2016
Har netop afsluttet læsningen af nr. 5 i serien om Kate Burkholder "Sidste åndedrag". Naturligvis er den spændende som man forventer af Linda Castillo,men den er egentlig ikke særlig god !! Dels er der en del ting der er så amatør-agtige i "hvad der sker", at man ikke skulle tro at det var en så god og sikker krimi-forfatter der har skrevet det og dels er stilen ved at blive en blanding af stillestående krimi med action slutning og en blød gang Nora Roberts. Jeg kan godt lide (især) Linda Castillo og (også) Nora Roberts, men ikke så godt hvis man mixer disse 2´s svageste sider. Jeg skal naturligvis også have læst nr. 6 i serien om Kate Burkholder, men håber meget hun vender tilbage til den stii-sikre klasse fra især nr. 1, 3 og 4.
Peter
21/01/2016
Døden venter er en af de bedre bøger jeg har læst, ud af de tusinder af bøger jeg har læst i 65 år, befinder den sig mellem de 20% bedste.
karsten hansen
26/02/2016
26/2/2016 super spændende bog var ikke til at slippe før sidste side. karsten.
June Larsen
26/06/2016
Jeg har læst alle de foregående bøger i serien og denne er lige så fantastisk som de andre. Når man først er kommet i gang med dem er det svært at lægge dem fra sig igen. Glæder mig til at starte på "meldt savnet".
Helle Thomsen
27/06/2016
Hvornår kommer næste bog på dansk, fra Linda Castillo. Jeg har nu læst de første 6 ....og er startet forfra igen . Fantastisk serie. Vh Helle Thomsen.H
Sussie Lærke
24/07/2016
Jeg har læsr alle Linda Castillos bøger, og har virkelig nydt at læse dem. Så valgte vi at høre nr 6 i serien Døden venter på Mofibo, og øv en skuffelse. Den oplæser der er valgt til denne bog fik simpelthen taget saften helt ud af bogen. Man kan godt fornemme på bogens handling, at Linda Castillo er blevet lidt træt af Amish serien, men det er godt nok trist, at der er valgt så dødkedelig en oplæser. Ellers en vildt fed måde at få tiden til at gå, når man kører på ferie sydpå.
Ole Danborg
20/11/2016
Endnu en fantastisk historie fra Linda Castillo. Kates position som politichef i en lille by i Ohio og hendes egen fortid som amish giver historien en superspændende dynamik. Det er en grusom forbrydelse, der er blevet begået og i lang tid er politiet på bar bund, men langsomt afdækkes flere og flere elementer af, hvad der kan være sket. Hen imod slutningen foretager Kate en dristig satsning, der er tæt på at koste hende selv livet. Men eftersom der er flere bøger i samme serie, ved man jo at hun vil overleve. Det er en voldsom historie med megen brutalitet, men ”det er jo bare en bog”. Og den er yderst velskrevet. Jeg glæder mig til de næste historier.
Charlotte Frigast
07/12/2016
Jeg har lige læst Efter stormen. Den er god, men mangler et "pift" i forhold til de 6 foregående bøger. De 6 foregående bøger kunne jeg ikke lægge fra mig, før den sidste side var læst.
Jefoan
30/01/2017
Efter stormen...Super god bog. Velskrevet og god underholdning fra start til slut, som sædvanlig. Kan varmt anbefales. Har læst alle hendes bøger. Glæder mig allerede til næste udgivelse.
Ole Danborg
01/02/2017
Dette er så den 4. bog i Linda Castillos amish serie, jeg læser og jeg må indrømme, at jeg bliver mere og mere begejstret. Det er den hidtil bedste. Forfatteren har fundet en god formel for sine historier. Modsætningen mellem det dybt konservative og dybt religiøse amish samfund, hvor man insisterer på at leve i fortiden og fornægter moderne bekvemmeligheder som f.eks. elektricitet, musik, telefoner og biler og englænderne, som amishfolket kalder de ”normale” amerikanere, er det gennemgående træk ved historierne. Det er et genialt træk at lade hovedpersonen, Kate Burkholder, være en frafalden amish, idet hun så har et indgående kendskab til amish-kulturen, men opererer som politichef blandt ”englænderne”. Det er også et genialt træk at lade hende være næsten kæreste med BCI agenten John Tomasetti, da den lille politistation, Kate er chef for, ofte har behov for at samarbejde med andre politienheder i området. Både Kate og John har lig i lasten, idet Kate som 14-årig blev overfaldet og voldtaget af en amishmand, som hun skød og dræbte for at redde sig selv og John har været ude for den tragedie, at hans kone og 2 døtre blev myrdet af en forbryder, der var sur på ham. Bogen er vanvittig godt skrevet, både hvad angår beskrivelser af forbrydelserne, af det politimæssige arbejde og de personlige ting, ikke mindst relationerne mellem Kate og John. Men det er også et superspændende plot og nogle meget overraskende afsløringer undervejs. Forbrydelserne bliver opklaret, men ender alligevel åbent, så jeg forestiller mig, at historien fortsætter i efterfølgende bind. Som alle sikkert kan forstå, kan jeg i den grad anbefale denne forfatter og denne serie og der er mindst 3 bind mere, som jeg endnu ikke har læst og jeg glæder mig til at læse de efterfølgende bind.
Joan Thrue
15/02/2017
Har lige læst den 7 bare ikke til at slippe godt skrevet.
Vinni W. Brandt
16/04/2017
Jeg håber vi snart får bog nr. 8. Hun er en fabelagtig forfatter. Hendes bøger tryllebinder en med spænding ud over det sædvanlige

SKRIV EN KOMMENTAR

* - indikerer nødvendig

Kommentar








*

Tilbage