Hr. Ferdinand

Tvunget til tavshed
Order Tvunget til tavshed e-bog e-bog @ DKK99.00

Nogle hemmeligheder er for frygtelige at afsløre …
Nogle forbrydelser er for farlige at opklare …

Painters Mill er en lidt søvnig by langt ude på landet i Ohio, USA. En by hvor amishfolket og deres naboer har boet side om side gennem to hundrede år. Men for 16 år siden blev det fredelige landbrugssamfund splintret af en række brutale mord. Efterfølgende lå byen tilbage indhyllet i en følelse af skrøbelighed, et tab af uskyld.

Kate Burkholder, en ung amishpige, kom igennem den rædsel, seriemordene vakte, men måtte samtidig erkende, at hun ikke længere hørte til blandt amishfolket.

Nu, et væld af erfaringer rigere, bliver Kate bedt om at vende tilbage til Painters Mill som politichef. Hendes amishbaggrund kombineret med hendes erfaringer hos politiet gør hende til den perfekte kandidat. Hun er overbevist om, at hun har forliget sig med sin fortid – lige indtil det første lig dukker op på en snedækket mark. Kate lover sig selv, at hun vil stoppe morderen, men for at kunne gøre det må hun forråde både sin familie og sin amishfortid og samtidig afsløre en dunkel hemmelighed, der kan ødelægge hende.

Castillos krimier har ikke kun taget USA med storm; Castillo er en international bestsellerforfatter, udgivet i 30 lande. Tvunget til tavshed er første bog på dansk i Castillos serie med politichef Kate Burkholder som hovedperson.

________________________________________________


“Det er effektivt, foruroligende og troværdigt. Kort sagt leverer Castillo glimrende underholdning.”
– Politiken

5 af 5 hjerter
“Jeg fik min nattesøvn ødelagt pga af bogen. Ikke fordi jeg lå og læste, men fordi jeg lige ville gemme de sidste 30 sider til næste dag, for at trække spændingen lidt mere. Det skulle jeg aldrig have gjort, jeg lå nemlig og spekulerede længe på, hvem der mon var morderen, og da jeg endelig faldt i søvn, blev jeg jagtet rundt i min drøm af morderen. Her er de 5 hjerter fuldt fortjent.”
–Krimifan

“…man slipper Tvunget til tavshed ikke før sidste side er vendt. Kate Burkholder minder kun lidt om mine skandinaviske femikrimihelte Dicte Svendsen, Erica Falck og Rebecca Holm. Men det lykkedes hende alligevel at holde mig vågen aften efter aften.”
– Jane bogblogger

“En virkelig god krimi med et velsammenskruet plot, gode personer og en nervepirrende slutning. Jeg læste bogen på en dag, og jeg ser med spænding frem til de næste bøger i serien.”
– Lektøreudtaleslse, Rikke Bruun 

“Linda Castillo er et fornøjeligt bekendtskab og et friskt pust i krimigenren.”
– 24timer

”Krimielskere vil ikke kunne finde en bedre bog at læse  […] Overbevisende karakterer, fremragende plot og en hårrejsende slutning.”
– USA Today

”Fortrinlig.”
– Publishers Weekly

”Den får dig helt bogstaveligt til at gispe efter vejret. Så god er den.”
– Daily Mail

________________________________________________

Info:
Udgivelsesdato: 5. marts 2012
Vejl. pris 299 kr / indbundet/ isbn: 978-87-92845-01-6

Order Tvunget til tavshed e-bog e-bog @ DKK99.00

KOMMENTARER

hanne hellgren
14/12/2012
Bogen er vanvittigt spændende. Den er godt skrevet og man får et interessant indblik i amishfolkets liv. Det er den første på dansk om Kate Burkholder - og jeg glæder mig meget, til der kommer flere. Jeg kan anbefale bogen til alle, der elsker en god krimi med et super plot, og samtidig holder af at høre om noget, man måske ikke kender så meget til. Så endnu engang: AF STED med dig - ned til din boghandler!

SKRIV EN KOMMENTAR

* - indikerer nødvendig
Navn*
Email*
Kommentar
Tilbage
Seneste Nyheder
14 May 2013
Politiken: Dan Brown er drevent dygtig dirigent

Politiken: Dan Brown er drevent dygtig dirigent “Dan Brown er drevent dygtig til at dirigere sit plots logistik, skære kapitlerne episk til passende  montager og netop aldrig …

mere
13 May 2013
Berlingske: Dan Brown taler dunder til læserne

Berlingske: Dan Brown taler dunder til læserne “Dan Browns stærkeste side er, at han kan skabe drama, mystik og godt flow. Han er ferm til at danne …

mere
13 May 2013
WOW! Fantastisk anmeldelse i New York Times

WOW! Fantastisk anmeldelse i New York Times WOW! New York Times har allerede anmeldt Inferno. Fantastisk anmeldelse! “Dan Brown bringer læseren på bristepunktet af spænding – ikke …

mere