Hr. Ferdinand

At slå æg i stykker
Jim Powell: At slå æg i stykker

Fremragende, betagende og tankevækkende roman for alle der holder af god litteratur. At slå æg i stykker tager læseren på en rejse til hjertet af en usædvanlig mand, og til de mørkeste hjørner af det 20. århundrede. Læseren føres ad parisiske boulevarder, gennem ghettoer i det krigshærgede Polen, via USA’s midtvest og Berlin-muren i en søgen, der er både rørende, kringlet, humoristisk og til tider hjerteskærende. At slå æg i stykker er historien om Feliks Zhukovski; en 61-årig venstreorienteret polak bosat i Paris. Et levn fra en anden tid. En mand med fasttømrede overbevisninger. Feliks har viet sit liv til kommunismen, efter at han som barn, under Anden Verdenskrig, blev skilt fra sin familie. Hans livsværk er en rejseguide, en slags Turen går til, til landene på den østlige side af jerntæppet.

mere
Yacoubians hus (e-bog)
Alaa al-Aswany: Yacoubians hus (e-bog)

En sprudlende roman om sex, religion, politik, penge, magt, afmagt – og kærlighed. Aswany tegner et enestående, farverigt og kompromisløst portræt af livet i det moderne Kairo – et modsætningsfuldt sted, hvor de rige og magtfulde udnytter deres position, og hvor bestikkelse og korruption er en del af hverdagen. Romanen er elegant komponeret med Yacoubians Hus som samlingspunktet. Yacoubians hus er en smuk, gammel bygning i det centrale Kairo, hjemsted for en blandet skare af mennesker, fra rige forretningsfolk og fornemme aristokrater til fattige arbejdere, som har indtaget værelserne på bygningens tag. Skæbner væves sammen på kryds og tværs til en farverig mosaik.

mere